Halebenssmerter.
Halebenet sidder som den sidste del af rygsøjlen i ledforbindelse med korsbenet. Halebenet bevæger sig op til 30 grader frem og tilbage. Under en fødsel, når man skal af med afføring eller tisser, afslappes bækkenbundens muskler og halebenet vipper bagud.
Nedsat bevægelighed i halebenet kan lede til symptomer som impotens, inkontinens, smerte i halebenet eller andre steder i bækkenets led.
Hos op til 80 % af mennesker der har problemer med deres haleben, er halebenet trukket fremad – ind i kroppen. Dette bevirker, at afstanden mellem halebenet og symfysen er mindre, hvilket svækker bækkenbundsmuskulaturen.
Smerte i bækkenets led kan også opstå herved, fordi ligamenter og muskler omkring halebenet bliver for stramme. Derved kompenserer kroppen ved at ændre på stabiliteten i bækkenets øvrige led, især SI leddene, dem der sidder bag på bækkenet.
Mange af strukturerne, der hæfter på halebenet, hænger sammen med organerne i bækkenet, hvorfor problemer her også kan stamme fra halebenet. Det kan dreje sig om problemer som nedsat orgasme, impotens og nedsynkning af underlivets organer hos kvinder.
Hyppigste årsager til at halebenet mister sin bevægelighed eller ændrer sin anatomiske position sker efter et traume f.eks. et fald eller efter en fødsel.
Ændringer i kropsholdningen eller lændeproblemer, hvor de dybe stabiliserende kernemuskler (m. diaphrama, m. transversus abdominis, m. multifidi, m. pubococcygeus og resten af levator ani) arbejder utilstrækkeligt, kan føre til at de dybe baldemuskler tager over for at stabilisere bækkenet og kommer til at trække unødigt meget i halebenet og de ligamenter der til hæfter her. Dette fører over tid til smerte i halebenet.
Behandling direkte på halebenet forgår både internt gennem rectum – endetarmen, og uden på bækkenet. Behandling tager højde for de sammenhænge der er i hele kroppen og ikke kun symptomerne omkring halebenet.